Vi skal være gode ved dyrene!

© Helle Thede Johansen

 

Det er med en vemodig følelse, han parkerer sin Porsche foran det gamle stråtækkede hus. Stokroserne udenfor får et øjeblik forventningens glæder fra barndommen til at pible frem. For sit indre blik ser han bedstemoderen, med den fyldige og trygge barm, stå ved komfuret og bage pandekager. Han kan faktisk lugte pandekagerne, da han træder ind i køkkenet, men …! Der er ingen pandekager og ingen bedstemor. Huset er stille og tomt.

 

Alt indboet er blevet solgt på auktion og det indkomne beløb er overført til Dyrenes beskyttelse. Ja, dyrene skal beskyttes!

 

Det eneste som står tilbage er en papkasse, der står midt på gulvet, inde i den tomme stue. ”John” står der skrevet på den, med bedstemoderens sirlige, let rystende håndskrift. Hun havde ønsket at han skulle have disse ting. Han tager kassen under armen. Uden at se sig tilbage går han ud og stiller den på højre forsæde. Sætter sig ind bag rattet og drøner afsted med hvinende dæk.

 

Først da han er hjemme i sin minimalistisk indrettede lejlighed, åbner han langsomt kassen. Der ligger alle barndommens minder. Bondegården med alle dyrene. Kim-bøgerne. Den mekaniske klovn, som kører rundt og slår på tromme, når den bliver trukket op. Han sanser dog ikke disse ting. Hypnotiseret stirrer han på den gamle bamse med de store sorte øjne. Det ene øre er næsten slidt af, som han havde nulret det.

 

Bamsen havde været hans et og alt da han var lille. Den var med ham overalt. Hvis den skulle have forputtet sig et eller andet sted, når det nærmerede sig sengetid, måtte huset endevendes. Han kunne umuligt sove uden den.

 

Forsigtigt tager han bamsen op og betragter den indgående, mens følelserne bølger gennem ham. Dyrenes beskyttelse! Vi skal være gode ved dyrene, havde bedstemor altid formanet. Bedstefar havde nikket samstemmende og havde samtidig sendt ham et advarende blik.

 

Hvis du har din bamse kær, så fortæller du aldrig nogen om dette, havde bedstefar sagt med en underligt hæs og truende stemme, da han rejste sig fra sengen.

 

Det var sidste gang John var på ferie hos bedsteforældrene. Sidste gang han var faldet i søvn, knugende sin bamse, som var våd af tårer.

 

John nulrer bamsens øre en sidste gang. Så går han ud i trappeopgangen, åbner affaldsskakten og smider den ud.